Julemad med et twist – Sommerversionen


Nej nu må det da stoppe…. skal vi have julemad?

advent-80125 cinnamon-213455

Altså – lidt – agtigt.

Jeg skulle selvfølgelig være smart, og sagde at jeg ville kunne lave julemad på en vild måde – og den opfordring tog mine unger og udfordrede mig i en slags “koge-dyst”.

Min opgave er at lave sommer-jule-mad… hmmm… nå men godt så… det skal nok lykkes.

Hovedret:

Flæskesteg – lavet som pulled pork

Rødkål – lavet som en rosa Cole Slaw med rødkål.

Brunede kartofler – burgerboller varmet så de får et karamelliseret lag der giver sødme.

imagesred-cabbage-723789

Dessert:

Ris a la mande kage

Opskrift på Pulled Pork:

1 stykke svine nakkekam.

Marinade:

Ketchup

Brun Farin

Presset hvidløg

Olie

Soya

Barbacue sauce

Honning

Chili

Jeg har ingen mål til marinaden – smager mig frem… men den må godt være stærk. Jeg blander marinaden og ligger kødet i et glas fad med låg. Lad det ligge i blød natten over. Næste morgen sættes fadet i ovnen på 160 grader – hele dagen.

Når det har fået mindst 8 timer – gerne mere – tager du den ud af ovnen og hælder væden i en skål. Kødet “Pulles” og blandes med væden – til det er mættet.

Opskrift på Coleslaw:

1/4 Rødkålshoved

3 gulerødder

Dressing:

1-2 dl. mayonnaise

1 skvat eddike (jeg bruger æbleeddike)

2-3 spsk. sukker

125 g. græsk yoghurt.

Bland dressingen og smag den til med sukker og eddike… den skal være sød med lidt syre. Portion størrelse afhænger også af om du kan lide din coleslaw våd eller tør.

Bland dressingen med kål og gulerødder – stil det koldt.

Opskrift på Ris a la mande kage:

Bund:

12 Digestive kiks

50 g. smør

Fyld:

Kold risengrød af 1 liter sødmælk og 200 g. grødris

2 vaniljestænger

100 g. hakkede mandler

90 g. sukker

3 dl. piskefløde

3 blade husblas

Topping:

1 karton kirsebærsauce

1 blad husblas

Knus kiksene til de er helt smulret. Bland kiksene med smeltet smør. Pres blandingen ned i en springform.

Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud. Kom dem i risengrøden sammen med sukkeret og mandlerne.

Pisk fløden til flødeskum og rør det i risengrøden. Kom husblassen i koldt vand i 5 min, til det er blød. Vrid vandet fra husblassen.
Kom husblassen i en gryde med en smule vand i bunden og lad det smelte ved svag varme. Hæld husblassen i ris a la manden i en helt tynd stråle, mens du vender rundt. Fordel ris a la manden ovenpå kiksebunden i springformen.

Stil på køl til kagen er stivnet.

Si bærrene fra saucen. Kom den i en gryde, sammen med husblassen og varm op. Fordel saucen på kagen og stil på køl.

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

You may also like

TIRAMISU

TRÆSTAMMER

LEAVE A COMMENT

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her og få en mail hver gang der er nyt på bloggen!