DANMARKS NATIONALRET MED ET LILLE NYT INDSPARK


Det kan være super farligt at rode med nationalretten – men hjemme hos os er vi modige – i den retning 🙂

Vi havde egentlig lyst til stegt flæsk – men den varme persillesauce er ikke et hit blandt mine unger. Persille elsker de – men ikke i en hvid varm sauce.

 Noget måtte prøves – og det blev til denne dejlige persillecreme – som også gør denne ret endnu mere lækker på en varm sommerdag. Og desuden har vi også brugt den til stegt fisk – som skrubber – og også her er den et hit – for syren fra citronerne tager lidt af den fede smag.

PERSILLECREME

Det skal du bruge:

3 dl cremefraiche – gerne er god fed en

3 spsk god mayonnaise – gerne hjemmelavet

1 tsk tørret hvidløg

Revet skal af 1 citron

Saften fra 1/2 citron

1 bundt persille – her er det meget efter smag – jeg bruger en del

1 tsk flydende honning

Salt og peber

 

Sådan gør du:

Kom alle ingredienserne til persillecremen i en foodprocessor og kør,

til du har en grov, grøn sauce.

Smag den til med evt. mere citron, salt eller honning.

Det er vigtigt at den er syrlig og frisk – for at du får syren til at neutralisere det fede fra flæsket.

I dag blev det med små bagte kartofler – Jeg vasker dem godt og vender dem i olivenolie og salt og peber – og så bare i ovnen ved 200 grader indtil de er møre og har lidt farve.

Vi valgte at stege vores flæsk på grillen – for vi kan ikke lide at det bliver for sprødt.

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

You may also like

TIRAMISU

TRÆSTAMMER

LEAVE A COMMENT

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her og få en mail hver gang der er nyt på bloggen!