KYLLINGE-GYROS – GRÆSK MED ET TVIST


Gyros kommer fra Grækenland – men som alt andet mad har vi alle vores egen opskrift, som vi laver om på til den passer til vores ganer.

Denne version er en favorit hos os – og jeg håber at du også finder inspiration i denne opskrift og kan glæde nogle med lidt lækker mad.

KYLLINGE-GYROS

Det skal du bruge:

1 kg. udbenet kylling – gerne det mørke kød, da det indeholder mere saft

1 stort halvt løg og 1 træspyd på ca 30 cm.

Marinade:

600 g. græsk yoghurt

60 g. friskpresset citronsaft

200 g. olivenolie

4 fed presset hvidløg

1 spsk. salt

1 tsk. peber

1 spsk. stødt koriander

1 spsk. paprika

1 spsk. stødt spidskommen

1/2 tsk. cayennepeber

1 tsk. stødt kanel

Sådan gør du:

Du blander marinaden i en skål. Pisk det godt sammen.

Bank kyllingestykkerne flade (1 cm.) – evt. mellem to fryseposer eller mellem 2 lag husholdningsfilm.

Vend kyllingen godt rundt i marinaden og lad det trække i køleskab i ca. 6-8 timer – mindre kan gøre det.

Tænd ovnen på 200 grader.

Tag en bradepande og læg evt. bagepapir i bunden.

Læg det halve løg midt i bradepanden og sæt træ-spyddet i midten – så det står selv.

Sæt kyllingestykkerne på spyddet – så du drejer hvert stykke en halv omgang.

Bag i ca 1 1/2 til 2 timer.

Lad det køle ca 15 minutter og skær tynde skiver af det med en skarp kniv.

Man kan enten fylde det i pitabrød med salat eller lave en lækker tzatziki til.

Da vi er en stor familie og vi ville have noget forskelligt – blev det til pitabrød til ungerne og kartofler til os andre. Det var almindelige halve bagte kartofler, salat og tzatziki.

 

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

You may also like

TIRAMISU

TRÆSTAMMER

LEAVE A COMMENT

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her og få en mail hver gang der er nyt på bloggen!