LAKRIDS-SMÅKAGER


Uanset hvilken småkage jeg bager synes jeg den er god… men!

Denne småkage er ubetinget min favorit. Jeg elsker den sprøde småkage med det seje tvist af tranebær, som giver kagen styrke og struktur.

Først kan man ikke smage lakridsen, men efter lidt tid vælter smagen pludselig frem og fylder munden med den skarpe men stadig runde smag af lakrids.

Selvom man ikke er lakrids-fan, kan denne småkage stadig dupere dine smagsløg så man ikke kan nøjes med en eller to.

Det er svært at stoppe, de er stærkt vanedannende.

Det gode er at du kan lave en stor portion kagedej og så have den i fryseren i pølser, som er nemme at skære af.

Det tager kort tid at have nybagte småkager til gæster der pludselig melder deres ankomst.

 

 

LAKRIDS-SMÅKAGER

Det skal du bruge:

500 g. hvedemel

1 tsk. bagepulver

60 g. lakridspulver

125 g. soltørrede tranebær

375 g. koldt saltet smør

500 g. sukker

2 æg.

 

 

Sigt hvedemelet sammen med bagepulver i en røreskål. Tilsæt lakridspulver, tranebær og smør i små tern. Kør på en røremaskine med k-spaden, til smørret er kørt ud. Tilsæt sukker og æg. Kør kun, til dejen lige samler sig. Det er meget vigtigt, så småkagerne ikke mister deres sprøde struktur.

Del dejen i klumper på 500 g. og tril dem i lange pølser med en diameter som en tyvekronemønt. Rul dejpølserne ind i bagepapir og læg dem i fryseren til de er hårde.

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Skær pølserne i ca. 0.5 cm. tykke skiver. Læg dem med lidt mellemrum på en bageplade med bagepapir. Bag dem ca. 8-10 minutter. Tag dem ud og lad dem køle af på en bagerist. Opbevares bedst i en kagedåse med låg, der slutter tæt, eller anden lukket beholder.

Men jeg bør advare… de holder ikke længe 🙂

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

You may also like

TIRAMISU

TRÆSTAMMER

LEAVE A COMMENT

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her og få en mail hver gang der er nyt på bloggen!