TRÆSTAMMER


Lækkerier til kaffen. Små lækre træstammer der ikke holder længe. De er så gode at de bliver spist hurtigt – og man kan sagtens spise mere end én.

Vi laver dem tit hvis vi har kagerester efter en fødselsdag eller andet. Men vi kan nu også finde på at bage en chokoladekage bare for at lave den til romkugler og træstammer.

 

TRÆSTAMMER

Det skal du bruge:

Træstammer:

1 portion romkugle masse (ca. 600 gr)

400 g. marcipan

lidt flormelis

Ca. 50 g. mørk chokolade

Romkuglemasse:

4 chokolademuffins (eller anden kage – der smager dig bedst)

1 hindbærroulade

1 tsk. hindbærmarmelade

Rom

 

Sådan gør du:

Smuldr muffins og roulade i foodprocessoren.

Tilsæt marmelade og rom og kør til massen har samlet sig – det tager op til et par minutter. Hvis det ikke rigtigt vil samle sig, så mere rom. Massen skal være fugtig…. Så det hænger fast i siderne.

Når massen har samlet sig, deles den i to dele, som trilles til pølser på køkkenbordet – tynde eller tykke pølser, afhængig af om det skal være mini træstammer, som kan hapses i en enkelt bid, eller alm. træstammer.

Del romkugle massen i to dele og rul hvert stykke ud i en pølse på ca. 40 cm. Drys lidt flormelis på bordet og rul marcipanen ud i et rektangel på ca. 40 x 25 cm. Rul pølsen ind i marcipanen og læg den med sammenføjningen nedad. Skær den ud i ca. 8 lige store stykker. Gentag med den anden pølse. Smelt chokoladen, og dyp enderne af træstammerne i chokoladen. Lad dem og opbevar dem herefter i en lufttæt beholder, helst på køl.

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

You may also like

TIRAMISU

AMERIKANSK KAFFEKAGE

LEAVE A COMMENT

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her og få en mail hver gang der er nyt på bloggen!