Meditation og opskrift på Dadeldutter.

Det er søndag – tid til mig – til til ro og fordybelse.

cherry-blossom-399851cactus-386010

Meditation har været en utrolig oplevelse for mig og jeg nyder øvelsen hver gang.

Ud over at det giver mig ro her og nu, giver det også ro i alt andet jeg laver, samtidig med at jeg føler jeg an mærke mig selv i det jeg laver.

zen-178992

Hvad er meditation:

Der er to forskellige former for meditation.

Den traditionelle som er at tænke eller gruble over noget. Den anden er systematisk at udøve en mental teknik, hvis formål er at nå ind til stilheden bag tankerne og ind i en dybere tilstand af ro eller udvidet bevidsthed. Meditation har været praktiseret i alle religioner i mere end 5000 år.

chrysanthemum-757439

 

Der er mange former for meditationsformer – alt efter religion og overbevisning – og for at man kan finde den helt rigtige for n selv må man prøve dem der tiltaler en.

Den form der fanger mig er Mindfulness.

Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær, og fuld opmærksomhed på det der er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser og tanker opleves som de er, men vurderes ikke, de observeres blot, hvilket giver indblik i hvorledes man selv er.

At se på egne tankemønstre og derved få et billede af, hvordan man reagerer på bl.a. stress og pres.

Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig hvad der end måtte opstå i nuet, derved opøver man en evne til at agere i stedet for at reagere.

heart-558528

 

Den ro jeg har fundet er enorm. Jeg er nu i stand til at hvile i mig selv, og vælge det der er bedst for mig. Ikke tænke på alle andre – men kun mig.

Det lyder egeistisk, men hvis du ikke tænker på dig selv, kan du ikke forvente at andre gør. Hvis du ikke synes du er det værd – kan du heller ikke forvente at andre synes det.

Du får det tilbage – du sender ud.

Efter en skøn tid alene fik jeg en ubehændig trang til at forkæle mine unger og min søde mand. Guf og slik er altid godt, men hvis man kan få det søde ind i kroppen på en sund måde er det jo at foretrække.

allium-768112bokeh-657953

Her er min opskrift på Dadeldutter:

300 g dadler uden sten
100 g cashew
1 dl kokosmel
1 spsk. kakao
Hvid chokolade

Start med at blende nødderne til bitte små stykker i en foodprosessor. Tilsæt kokos og kakao

Mix godt.

Tilsæt dadlerne lidt efter lidt. Når det hele er fint og har konsistens som romkugler, rulles de og stille i køleskab.

Jeg pynter med lidt tynde striber chokolade – det giver illusionen og smagen af “synd”.

IMG_1851.

Leave a reply