FILIPPINSKE RULLER OG BIBINKA


I går havde vi Filippinsk aften – det var vel nok spændende.  Der blev ikke sparet på noget, så vi skulle prøve lidt forskelligt.

vase-628476 seasoned-peanuts-388793

Det Filippinske køkken er lidt af det hele – det er meget stærkt eller meget sødt eller meget surt. Det er skønt at spise, for ens sanser bliver udfordret og det smager vidunderligt.

peanut-388785 spices-627182

 

De to ting jeg vil give videre er små ruller – lidt som forårsruller (bare bedre) – og så en dessert der kaldes Bibinka.

1 pakke forårsrulle dej i små plader (kan købes i asiatiske supermarkeder på frost)

1 kg. hakket svinekød

2 gulerødder (revet)

1 lille løg (små tern)

1 dl. Havregryn

1 æg

1/4 hvidkålshoved (i små strimler)

1 bouillon terning

Salt og Peber

Bland det hele godt sammen. Bouillonterningen skal bare nulres til pulver mellem fingrene og tilsættes som krydderi.

Lav små “pølser”  af fars og rul dem ind til dej-pladerne.  Luk rullerne med lidt sammenpisket æg. Steg dem i olie, til de er gyldne.

Du kan sagtens lave dem tidligere på dagen og opbevare dem i køleskabet.

IMG_2874

Denne Bibinka er en sjov dessert – meget anderledes end vi er vant til i Danmark.

BIBINKA:

5 dl. ris (Malagkit ris – igen fra det asiatiske supermarked)

3 dl. vand

2,5 dl. Brun farin

1 dåse kokosmælk

Topping:

2,5 dl. brun farin

1 dåse kokosmælk

Skyld først risen i koldt vand. Bland 1 dåse kokosmælk med vand og put risene i. Tænd for komfuret og når risene er halvt færdige tilsæt 2,5 dl. brun farin. Bland til risene er kogt færdig.

Bland 1 dåse kokosmælk med 2,5 dl. brun farin. Bring det i kog, til det tykner.

Hæld risene i en bradepande hæld topping over. Bag det i ovnen ved 250 grader i 25 minutter.

Serveres varmt.

 

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

You may also like

TIRAMISU

TRÆSTAMMER

LEAVE A COMMENT

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her og få en mail hver gang der er nyt på bloggen!