CHIA OG HAMP – DET NYE SORT + RABALDERBOLLER


Hvad er nu det for noget?

poppy-726267

Chia… ja, det er altså det nye sort i vores hus. De er lækre og sunde og alt hvad vi lige manglede i vores hverdag.

Det er en slags super frø – fra Atzeker-indianerne.

De har det hele:

1. Kostfibre – fire gange så mange som i hørfrø.
2. Kalk – seks gange mere end i sødmælk.
3. Antioxidanter – 15 gange flere end i broccoli.
4. Omega-3-fedtsyrer – to skefulde indeholder mere end en laksefilet.
5. Masser af proteiner – lige så meget som solsikkefrø.

Hvad bruger man dem så til??

Vi spiser dem i brød, og som drys på vores yoghurt. De kan også bruges til at lave en gelé af, men det har vi endnu tilgode at prøve.

En opskrift på boller følger i bunden af denne artikel.

Hampefrø… hvad er nu det for noget? Bliver man høj… nej 🙂 det er ikke den slags hamp. Den man bruger til at spise og til at lave olie af indeholder ikke euforiserende stoffer i nævneværdig grad. Men de er fyldt med sunde og nærende fedtsyrer og aminosyrer.

1. De har et indhold på cirka 45% sunde, essentielle fedtstoffer
2. Cirka 35% protein, herunder samtlige essentielle aminosyrer
3. Omega 3 fedtsyre alpha-linolensyre ALA.
4. Omega 6 fedtsyren gamma-linolensyre GLA
5. Frøene er desuden rige på lignaner, der er befordrende for såvel tarm som kolesterolniveauer.

Vi bruger dem i brød og boller…

coffee-cup-768775

RABALDERBOLLER

Det skal du bruge:

5 dl. koldt vand

25 g. gær

1 tsk. salt

4 spsk. Chia frø

4 spsk. Hampefrø

1 dl. solsikke frø

2 dl. havregryn

2 dl. grahamsmel

4 dl. hvedemel

Sådan gør du:

Bland det kolde vand, gær og salt.

Tilsæt resten af ingredienserne og lad dem ælte i røremaskinen i 6 minutter.

Lad dejen hæve natten over i køleskabet. Husk at dække den med plastfolie… det kan give noget frygteligt svineri i køleskabet 🙂

De kan også hæve fra om morgenen til aften – det er ofte det vi gør, da vi bruger bollerne om aftenen.

Gør dine hænder våde når du skal arbejde med dejen, da den er meget klistret – brug ikke mel.

Form boller eller lange flutes.

Bages ved 225 grader varmluft i 20-25 minutter.

Velbekommen! 🙂

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

You may also like

TIRAMISU

TRÆSTAMMER

2 kommentarer

LEAVE A COMMENT

Veras Veranda

Jeg er mor til 4 - nogens kone - og selvstændig. Mange bolde i luften, giver muskler til hjernen og et behov for at holde hovedet koldt og tankerne fokuseret. Jeg elsker engagerede, passionerede mennesker, initiativ og espresso-kaffe i store mængder. Der er ikke meget jeg ikke har prøvet - men hellere fortryde noget jeg har gjort end noget jeg ikke har gjort.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her og få en mail hver gang der er nyt på bloggen!